Christina GrotkjærHead of Strategy & Insights+45 30 59 18 80chgni@step.dk

Du har sikkert set de seneste tal fra Danmarks Statistik, der viser et billede af en kraftigt dalende forbrugertillid i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Målinger, der viser den laveste forbrugertillid siden 2008. Men spørgsmålet er, hvilke brancher det primært kommer til at gå ud over? Går nogen fri? Og er det alle målgrupper, der vil mindske deres forbrug – eller er der nogen, der måske ligefrem vil øge deres forbrug?

Vi har lavet dugfriske målinger, der kan gi’ dig svarene. Du skal bare tilmelde dig her, så får du den fulde analyse tilsendt. Altså: Forbrugernes forventninger til eget fremtidige forbrug. Analysen viser, at forbrugerne generelt set ikke har planer om at mindske deres forbrug betydeligt. De har stor tiltro til privatøkonomien og en forventning til lønstigninger i 2022. Mens de har en større bekymring i forhold til udviklingen i den danske og globale økonomi, som dog ikke manifesterer sig i vigende forbrugsmønstre. Vores analyse viser nemlig, at det ikke har stor korrelation til forbruget. ​

Størstedelen af danskerne forventer et uændret forbrug

Den største andel svarer, at de ikke forventer at ændre deres forbrug, mens 18 % forventer at forbruge mindre, og 22 % forventer at forbruge mere. Det er især de unge, der forventer at højne deres forbrug, mens de ældre forventer at mindske det. Fordi forbrugerne er forskellige, kommer det naturligvis til at få forskellige konsekvenser for forskellige brancher. Og det vil vi gerne give dig indsigt i her.

Om undersøgelsen

  • 1.014 respondenter

  • Online spørgeskemaundersøgelse

  • 18.-21. marts 2022

  • Stikprøven matcher normalfordelingen af den danske befolkning

  • Gennemført i samarbejde med A&B Analyse

Hvor bekymret du bør være, afhænger af, hvilken branche du sidder i. Vi opdeler brancherne i tre kategorier: Dem, der kan være mindre bekymret. Dem, der bør være bekymret. Og dem, hvor spørgsmålet er, om der bliver forbrugsfest eller krise. Here goes:  

Hvem kan være mindre bekymret?

Vores undersøgelse viser, at hvis du sælger dagligvarer, bæredygtige produkter eller gør-det-selv-arbejde, er du blandt de brancher, der forventes at blive mindst ramt.

Hvem bør være bekymret?

Dig, der sælger nyheder (både på print og digitalt), hårde hvidevarer, kød, øl og vin, briller og færdigretter har grund til bekymring. Sorry to say. For både de forbrugere, der overordnet set vil øge deres totalforbrug, og de, som har planer om at mindske deres totalforbrug, har planer om at bruge færre penge netop her, hvis vi sammenligner med sidste år.

Hvem skal finde ud af, om der bliver forbrugsfest eller krise?

For restauranter, takeaway-steder, hele forlystelsesindustrien og shopping af tøj, sko og elektronik i fysiske butikker gælder det om at gøre en indsats for at identificere, hvad det får af betydning. Her er billedet nemlig mere differentieret. For selvom der er en del, der vil mindske forbruget af dine produkter eller ydelser, så er der stadigvæk en gruppe, der forventer at øge det – og øge det markant. Derfor er det afgørende at forstå, om dine kunder er blandt dem, der vil mindske eller øge forbruget.

Vi går en usikker tid i møde

Prisstigninger, renternes udvikling, politiske initiativer og udvikling i krigen i Ukraine bliver afgørende for, om bekymringerne tager fat i privatforbruget eller ej. Derfor kommer vi til at lave månedlige målinger og sende nye rapporter ud løbende.

Vil du ha’ adgang til den fulde rapport – og de kommende?

Sign up til vores nyhedsbrev her. Så sender vi dig hele rapporten med alle tal og konklusioner. Den næste rapport udkommer den 27. april. Og her har du mulighed for at komme med et konkret spørgsmål, som vi tager med i vores analyse, og som vi kan krydse ind i det datasæt, vi allerede har. Hør mere om det eller om muligheden for strategisk hjælp. Kontakt Christina Grotkjær eller Steen Sirian – vores strategiske plannere.

Christina GrotkjærHead of Strategy & Insights+45 30 59 18 80chgni@step.dk
Steen SirianStrategic Planner+45 40 44 44 19stesi@step.dk

Tilmeld dig her

Del
Fb Li