Audience Manager

Er du hende eller ham den irriterende, man aldrig kan vinde en diskussion over, fordi der altid ligger en analytisk beregning bag, når du siger noget? For så er det præcis dig, vi savner i vores kommunikationskollektiv. Send os beviserne i en ansøgning – jo mere irriterende, jo bedre ??? 

Hvem er du?

Du er datadrevet to the bone og en skarp tekniker. I rollen som Audience Manager skal du bygge bro mellem det tekniske og det kommercielle i vores kommunikationskollektiv, hvor vi tror på, at data er livsnerven i al effektiv, kreativ kommunikation.

Du kan arbejde selvstændigt, men du elsker allermest at arbejde sammen, fordi du ved, at man har brug for hinanden for at blive de bedste i verden. Du motiveres af at udfordre status quo og kan se dig selv i STEPs værdier om at være nysgerrige, ambitiøse, modige, fællesskabsorienterede og regenerative. Og så er du selvfølgelig bare et superdejligt menneske. 

Vores nye Audience Manager bliver en del af STEPs Data & Intelligence Unit – et team bestående af 15 hardcore datanørder med hvert sit speciale. Og så får du desuden en billet til den vildeste rejse på et af branchens hurtigst voksende bureauer.

Hvad kommer du til at lave?

Dine arbejdsopgaver vil være inden for Audience- og Adtech-området, mere specifikt:

  • Implementering af data- og annonceteknologier på digitale medier og platforme
  • Opsamling af relevant bruger- og adfærdsdata til profilering af vores brugerbase 
  • Udvikling, optimering og aktivering af digitale målgrupper på tværs af marketingteknologier
  • Analyse af brugerdata og webtrafik
  • Sikre korrekt cookie-samtykke og behandling af persondata
  • Udvikling af stærke tekniske projekter, som dine kollegaer kan udbrede i markedet
  • Problemløsning, fejlfinding og rådgivning af nye og eksisterende løsninger i samarbejde med interne og eksterne stakeholders
  • Vedligeholdelse af nye og eksisterende løsninger

Du kommer til at arbejde med teknologier som Tealium CDP (Customer Data Platform), Tealium Tag Manager, Google Analytics, Google Ad Manager, Google DV360, Campaign Manager, Adform DMP/DSP, OneTrust, Grapeshot med flere. Det kræver, at du er en stolt strukturfascist, der kan gennemskue komplekse problemstillinger. Og at du evner at omsætte dem til intelligente løsninger.  

Din baggrund

Udover at du kan varetage ovenstående opgaver, forventer vi, at du har:

  • relevant uddannelse inden for IT/markedsføring og/eller et par års erfaring med webudvikling, digital marketing, e-commerce eller webanalyse
  • strategisk forretningsforståelse og interesse i at optimere disse gennem intelligente løsninger
  • stærke kommunikations- og samarbejdsevner for at sikre, at anbefalede løsninger lever op til stakeholdernes forventninger

Du får desuden ekstra plusser i bogen, hvis du har kendskab til kodning i HTML, Java Script og CSS.

Kommunikationskollektivet i en elevatortale

Vi er et kommunikationskollektiv, der tror på data og på mennesker. At kombinationen af hardcore data og indsigt i individet er vejen til menneskers hjerter og vores kunders vækst. Fra hovedsædet i Odense arbejder +100 specialister med at skabe kreativ, strategisk og databaseret kommunikation gennem hele kunderejsen.

Læs mere om hvem vi er

Det praktiske

Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Nedergade i Odense, tæt på både kaffe- og fredagsbarer. Du bliver en del af en arbejdsplads, vi til daglig ynder at kalde et kollektiv, med +100 kollegaer, som foruden at repræsentere et bredt fagligt spændfelt også er leveringsdygtige i både skæg, ballade – og ro til at get shit done.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, vi kalder løbende til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i Jannek Bejtrup, Chefkonsulent på tlf: 26 30 78 26

Du ved, vi elsker data. Men for din cybersikkerheds skyld, anbefaler vi, at der ikke er nogle personfølsomme af slagsen i din ansøgning. Vi gemmer nemlig din ansøgning i 6 måneder, eller indtil stillingen er besat. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer din data i vores privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering.

Del
Fb Li