STEP Sport & Entertainment søger Customer Success Manager

Kilder det alle de rigtige steder, når du får en kunde til at lykkes med effektive marketing- og kommunikationsindsatser? Tænker du: ”I got this”, når vi siger Power BI og audiences?
Og kunne du tænke dig at arbejde med nogle af de tungeste spillere indenfor sport, kultur og underholdning? Look no further – vi har jobbet, du har ledt efter.

Lige nu kigger vi nemlig efter en programmatisk back office-wiz, der kan hjælpe vores kunder med at få mest mulig bang for the buck, når de køber segmenteret, digital annoncering sammen med os.

STEP Sport & Entertainment vil være førende inden for programmatisk sponsorering i sports- og underholdningsindustrien. Og vi er godt på vej. Vores digitale produkter og unikke data-setup beriger nemlig det digitale forhold mellem publishers og deres sponsorer, så det kan mærkes på bundlinjen i begge ender af banen.

Dine opgaver bliver at skabe succes hos kunderne og støtte deres sponsorer, onboarde nye kunder, herunder implementering af teknisk setup på deres sites, sikre at de er i stand til at bruge vores bookingplatform, rapportere på audiences og en masse andet.

Derudover kommer du til at arbejde tæt sammen med salgs- og marketingafdelingerne hos vores kunder ift. at udarbejde materiale til det digitale salg. Du vil også skulle rådgive nuværende og potentielle kunder med de rette medieindkøb samt sparre internt og eksternt om muligheder på tværs af vores portefølje. Du skal med andre ord være straight-up ekspert i vores programmatiske annonceringsprodukter og –tjenester. Og det skal vi selvfølgelig nok sørge for, at du bliver.

Om du helst vil arbejde fra din lejlighed på Østerbro, dit sommerhus på Læsø – eller på vores kontor i Odense/København er underordnet. Meeen vi kalder os ikke et kollektiv for sjov. Her elsker vi at være sammen, og derfor vil vi gerne se dig et par gange om ugen i Odense. Og til at starte med skal du forvente at være her det meste af tiden, da vi påregner en ordentlig r*vfuld onboarding, så du kommer til at kende alle systemer til fingerspidserne. Senere kan du også regne med at komme rundt i det meste af kongeriget, når du er ude hos kunderne. Vi har nemlig sportsklubber, -forbund, kultur- og underholdningskunder over hele landet.

Det er fedt, hvis du har:

  • Stærke organisations- og præsentationsevner
  • Tidligere erfaring med eller interesse for digitale medier og programmatisk annoncering
  • Et proaktivt, selvstartende, struktureret, fleksibelt og resultatorienteret mindset
  • Lyst til at arbejde i et tempofyldt og dynamisk miljø
  • Fuldstændig styr på engelsk og dansk i skrift og tale. Andre sprog er et plus.

Det er fedt, hvis du kan lide:

  • At arbejde med digital annoncering (måske fordi du har en del viden og erfaring på området)
  • At være proaktiv og følge med i de nyeste tendenser i det digitale medielandskab
  • At indgå i et fællesskab, som hele tiden er under udvikling
  • En arbejdsplads, som elsker at vinde – og som fejrer succeserne sammen

STEP The Communication Collective i en elevatortale:

STEP er et kommunikationskollektiv, som tror på data og på mennesker. At kombinationen af hardcore data og indsigt er vejen til menneskers hjerter og kundernes vækst. Fra hovedsædet i Odense og kontoret i København arbejder +140 specialister med at skabe kreativ, strategisk og databaseret kommunikation gennem hele kunderejsen. Og vi er ret stolte af, at 884 marketingansvarlige har givet os en førsteplads i forbrugerindsigter, en andenplads i fleksibilitet/agilitet og en tredjeplads i digitale kompetencer i MyImage-analysen 2022.

Læs mere om hvem vi er

Lidt mere om, hvad du kan glæde dig til:

Vi tilbyder ikke bare et job på 37 timer, et hæve-/sænkebord, fin lønpakke og frokostordning. Vi tilbyder udvikling og udfordring. Du bliver en del af et kommunikationskollektiv med en bred faglig spændvidde, der er leveringsdygtige i både skæg, ballade – og ro til at få tingene gjort. Du får et skrivebord i Odense og fleksibilitet til at arbejde, hvor du vil de fleste af ugens dage.

…og så det praktiske:

Ta’ fat i Digital Operations Manager i STEP Sport & Entertainment, Pernille Rosenqvist, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig, men vent ikke for længe. Vi holder samtaler løbende og har sidste ansøgningsfrist d. 15/4.

  • Ansøgningsfrist senest 15/4 – vi afholder løbende interviews
  • Ansøg via step.dk/job
  • Ved spørgsmål, så kontakt Operations Manager Pernille Rosenqvist på telefon 23 23 16 99 eller perro@step.dk

Du ved, vi elsker data. Men for din cybersikkerheds skyld, anbefaler vi, at der ikke er nogle personfølsomme af slagsen i din ansøgning. Vi gemmer nemlig din ansøgning i 6 måneder, eller indtil stillingen er besat. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer din data i vores privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering.

Del
Fb Li