Elsker du at have kundekontakt, og vil du have en central rolle i at være med til at udfordre YouTube og de andre store videotjenester? Så læs videre.

Bliv Growth Partner for STEP Network Video Syndicate

STEP Network er det markedsledende medienetværk i Danmark. Det er vi, fordi vi har adgang til et af landets vildeste data-setups – og fordi vi er ambitiøse. En af ambitionerne er at byde YouTube og alle de klassiske videotjenester op til en seriøs dans på det danske marked for videoannoncering. Det skal ske gennem vores helt nye videoplatform, Video Syndicate. Og det er her, vi har brug for dig.

Dig, der elsker at snakke med kunder – og som ser dem som mennesker fremfor kunder. Dig, der har en god teknisk forståelse, og som er god til at videreformidle den. Men mest af alt dig, der vil med ombord på et fremadstormende netværksskib, der er klar til at overtage videoannonceringsverdenen. Intet mindre.

Som den nysgerrige person, du er, kan du læse mere om Video Syndicate lige her:

Det her, synes du, lyder megaspændende:

  • Onboarding, uddannelse og hjælp til vores kunders videostrategi
  • Drift og udvikling af Video Syndicate-platformen
  • Indsamling af feedback fra kunder for at optimere processen
  • Opbygning af Video Syndicates indholdsbibliotek
  • Udarbejde contentplaner og lign. For vores kunder
  • … og mange andre spændende opgaver.

Vi drømmer om, at du

  • har erfaring med eller viden om digital annoncering
  • sætter kvalitet over kvantitet i dit kommende job hos os
  • trives med at arbejde selvstændigt – men elsker at arbejde sammen med andre, fordi du ved, at man har brug for hinanden for at blive de bedste
  • er en planlægger, som kan overskue og prioritere, hvordan både kunder og samarbejdspartnere vækster mest
  • har et kommercielt og kreativt mindset
  • har kendskab til eller netværk i medie-/bureaubranchen
  • taler og skriver flydende på både dansk og engelsk

STEP The Communication Collective i en elevatortale

STEP er et kommunikationskollektiv, som tror på data og på mennesker. At kombinationen af hardcore data og indsigt i individet er vejen til menneskers hjerter og kundernes vækst. Fra hovedsædet i Odense og kontoret i København arbejder +110 specialister med at skabe kreativ, strategisk og databaseret kommunikation gennem hele kunderejsen.

Læs mere om hvem vi er

Hvad du kan forvente:

Vi tilbyder ikke kun et job på 37 timer og en løn med bonusordning. Vi tilbyder udvikling og udfordring. STEP Network er – foruden at repræsentere et bredt fagligt spændfelt –også leveringsdygtige i både skæg, ballade og ro til at få tingene gjort. Dit skrivebord kommer til at stå i det centrale Odense, tæt på både kaffebarer og fredagsbarer.

STEP Network er Danmarks markedsledende medienetværk. Vores position i markedet sikrer, at annoncører og mediebureauer har en nem og stærk adgang til både reach og relevant kontekst. For medierne betyder det, at de hver især bidrager med det, de er stærke på. Og sådan skaber netværket synergi på tværs.

Du ved, vi elsker data. Men for din cybersikkerheds skyld, anbefaler vi, at der ikke er nogle personfølsomme af slagsen i din ansøgning. Vi gemmer nemlig din ansøgning i 6 måneder, eller indtil stillingen er besat. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer din data i vores privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering.

Del
Fb Li