Senior Digital Media Planner søges til kommunikationskollektiv med fart på!

Er du fuldstændigt på hjemmebane, når der skal udarbejdes og monitoreres strategisk funderede medieoplæg? Og taler du flydende Adform, GAM, Google og Facebook? Så kunne du sagtens være det perfekte match til vores ledige stilling som Senior Digital Media Planner.

Hos STEP er der ild i raketten hos vores medieafdeling, og lige nu leder vi efter en mediemagiker til vores team af dygtige specialister. Vi leder efter dig, som har haft nallerne nede i maskineriet i et par år, og som derfor både har stor forståelse for styrker og svagheder ved de forskellige medier, og som også er bevidst om, at forskellige kunder er lig med forskellige behov.

Fra vores kollektiv i Odense vil du få en central rolle i at rådgive og give strategisk sparring på tværs af det digitale medielandskab til kunder, som spænder over vidt forskellige brancher.

Udover den direkte kundekontakt kommer du til at arbejde tæt sammen med vores kommercielle hold samt selvfølgelig dine supersøde (og knivskarpe) nye kollegaer i vores medieafdeling.

Du sidder formentlig på et mediebureau eller et digitalt bureau i dag, hvor du er i berøring med mange brancher og dermed har erfaring fra mange forskellige typer kunder. Og dit mellemnavn er selvfølgelig Performance! Du nyder at forvandle KPI’er til mediestrategier, der performer til stjernerne, og du kender værktøjerne, der får det til at ske.

Hos STEP har vi det ret vildt over data – og vi ser gerne, at du har det på samme måde. Vi har adgang til anonymiserede data fra 80 % af alle danskere over 12 år. Det er data, du selvfølgelig får adgang til for at kunne levere endnu skarpere løsninger for vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du har en teknisk forståelse, og at du formår at aflæse, bruge og konkludere på data. Både den vi har i forvejen, og den vi får hen ad vejen.

Det er fedt, hvis du er:

  • Lidt en nørd i forhold til at omsætte KPI’er til mediestrategier med høj performance
  • Vild med at sætte data i spil for at sikre det bedst muligt resultat
  • En stærk og sikker kommunikator med gode præsentationsevner
  • Rolig og omstillingsparat når KPI’er, budgetter og kampagner skifter retning
  • Erfaren i at arbejde med medieplanning for mange typer kunder primært inden for B2C
  • En teamplayer, som samtidig kan arbejde målrettet på egen hånd

Det er fedt, hvis du kan li:

  • At arbejde med digital annoncering (måske fordi du har en del viden og erfaring på området)
  • Ansvar og mulighed for at arbejde med en lang række forskellige spændende kunder
  • At være proaktiv og følge med at de nyeste tendenser i det digitale medielandskab
  • At indgå i et fællesskab, som hele tiden er under udvikling
  • En arbejdsplads, som elsker at vinde
  • … Og som fejrer succeserne sammen

STEP The Communication Collective i en elevatortale:

STEP er et kommunikationskollektiv, som tror på data og på mennesker. At kombinationen af hardcore data og indsigt er vejen til menneskers hjerter og kundernes vækst. Fra hovedsædet i Odense og kontoret i København arbejder +140 specialister med at skabe kreativ, strategisk og databaseret kommunikation gennem hele kunderejsen.

Læs mere om hvem vi er

Hvad du kan forvente:

Vi tilbyder ikke bare et job på 37 timer, et hæve/sænkebord og fin lønpakke. Vi tilbyder udvikling og udfordring. STEP er foruden at repræsentere et bredt fagligt spændfelt også leveringsdygtige i både skæg, ballade – og ro til at få tingene gjort. Dit skrivebord kommer til at stå i Odense.

  • Ansøgningsfrist hurtigst muligt – vi afholder løbende interviews
  • Ansøg via step.dk/job
  • Ved spørgsmål, så kontakt Anée Danevig Plange på andap@step.dk / 20 47 18 55

Du ved, vi elsker data. Men for din cybersikkerheds skyld, anbefaler vi, at der ikke er nogle personfølsomme af slagsen i din ansøgning. Vi gemmer nemlig din ansøgning i 6 måneder, eller indtil stillingen er besat. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer din data i vores privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering.

Del
Fb Li