Elsker du også de sociale medier? (Vi søger en studiemedarbejder/content assistant) 

Kilder det lidt ekstra i arbejdshandskerne, når vi siger de magiske ord som impressions, engagements, #, @, micro, macro, mentions, feed, stories og reels? Hvis ja, så læs videre. STEPs Social og Content  team skal nemlig beriges med endnu en troldmand m/k, som vil være med til at vise verden, hvordan mennesker og data kan skabe tryllebindende resultater på de sociale medier! In other words: vi har et – hvis vi selv skal sige det – pissefedt job til dig.

Vi kalder os ikke et kommunikationskollektiv for sjov. For med en flad organisation, hvor vi siger f*ck af til plejer, hvor der er der højt til loftet, aldrig stille og respekt om forskelligheder, lytter vi til hinandens fagligheder og gode idéer. Uanset, om der står direktør eller studentermedhjælper på visitkortet. Og så er vi altid nysgerrige på nye tendenser for i en branche, der hele tiden rykker sig, må man ofte hoppe i med hovedet først. Og det har vi det fedt med.

Som Content Assistant bliver dine opgaver:

  • At drive og eksekvere content cross-media for nye og eksisterende kunder.
    Du er med fra tanke til handling og sikre, at de rette specialister inddrages samt at alt indhold leveres til tiden.
  • At bistå i rekruttering og kvalificering af influencers til kampagner.
  • Udvikling af briefs og opfølgning på contentplaner.

Hvem er du?

  • Du har en god forståelse for medier og kendskab til de forskellige platforme.
  • Du kan selvfølgelig arbejde selvstændigt, men du elsker allermest at arbejde sammen med andre. Følelsen af, at vi sammen gør hinanden ekstra gode.
  • Du generelt har en storsmilende tilgang til tingene, og du er ikke bange for at kaste dig ud i noget, du ikke har prøvet før.
  • Dit mindset er struktureret, og du trives med at have gang i mange ting på samme tid.

STEP The Communication Collective i en elevatortale:

STEP er et kommunikationskollektiv, som tror på data og på mennesker. At kombinationen af hardcore data og indsigt er vejen til menneskers hjerter og kundernes vækst. Fra hovedsædet i Odense og kontoret i København arbejder +140 specialister med at skabe kreativ, strategisk og databaseret kommunikation gennem hele kunderejsen. Og vi er ret stolte af, at 884 marketingansvarlige har givet os en førsteplads i forbrugerindsigter, en andenplads i fleksibilitet/agilitet og en tredjeplads i digitale kompetencer i MyImage-analysen 2022.

Læs mere om hvem vi er

Det tilbyder vi

En stilling på 8 timer ugentligt (med mulighed for mere) i et kommunikationskollektiv, hvor vi arbejder med alt fra strategi, kreativ koncept- og kampagneudvikling til eksekvering af alt inden for content, paid social, web, digital markedsføring, influencermarketing og traditionelle medier. Vores hovedkontor ligger i Odense C, men du kan også have dit udgangspunkt i København, hvor vi har kontor på Gl. Kongevej. Du kommer til at få din gang på begge kontorer, men vi tilrettelægger det selvfølgelig, så det passer til din hverdag. Bonus: Begge kontorer er tæt på både kaffe- og fredagsbarer. Du kommer til at blive en del af STEP Social & Content-afdeling, der arbejder med datadrevet influencermarketing, content-strategi og eksevering af content cross-media. Området er i rivende udvikling, så du kommer til at være med til at lægge sporene mens vi kører – og vækste det endnu mere.

Vi kalder løbende til samtale, indtil vi har fundet den rette. Hvis du har spørgsmål, så skriv til Karoline Boysen, Head of Social & Content Strategy, på kakbo@step.dk

Du ved, vi elsker data. Men for din cybersikkerheds skyld, anbefaler vi, at der ikke er nogle personfølsomme af slagsen i din ansøgning. Vi gemmer nemlig din ansøgning i 6 måneder, eller indtil stillingen er besat. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer din data i vores privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering.

Del
Fb Li