Det er ikke kun her i kommunikationskollektivet, vi har optur over den transformation, vi har gennemgået de seneste år. Det er også noget, kunder og branchefolk bemærker i den nyeste analyse fra MyImage. Her scorer vi tre top 3-placeringer – og bevæger os ti pladser op ad den samlede rangliste Det kan du læse mere om i vores pressemeddelelse her

Kommunikationskollektivet STEP er årets højdespringer

Det odenseanske bureau STEP er ifølge årets MyImage-analyse landets bedste bureau til forbrugerindsigt. Samtidig er de næstbedst i fleksibilitet og agilitet og tredjebedst på digitale kompetencer, og dermed tager STEP årets største spring op af den samlede MyImage-rangliste. Springet er resultatet af tre års fokus på kultur, DNA og digitale kompetencer.

STEP er årets højdespringer i MyResearchs årlige MyImage-analyse blandt landets bureauer. Det odenseanske kommunikationskollektiv er bedst til forbrugerindsigt, næstbedst i fleksibilitet og agilitet og tredjebedst på digitale kompetencer, hvilket samlet set betyder, at STEP rykker fra 25. til 15. pladsen over landets bureauer.

Det er 14. år i træk, at MyResearch laver deres image- og kundeanalyse, hvor det er de marketingansvarlige hos kunderne, der vurderer landets bureauer, og titlen som årets højdespringer gør naturligvis STEP’s Chief Executive Officer, Richard Wraae, stolt.

At vi hopper fra en 25’ende til førstepladsen i forbrugerindsigter er vildt imponerende

Skulderklap til vores målrettede indsats

”Det er et stort skulderklap til den målrettede indsats, vi har ydet de sidste tre år, og alle på STEP har grund til at være stolte over resultatet. Og selvom vi slet ikke er i mål endnu, er det en kæmpe motivation til at fortsætte rejsen opad,” siger Richard Wraae og tilføjer:

”Vi er meget glade for, at vi har fået tre top 3-placeringer i imagedelen. Det er fantastisk, at vi er bedst i forbrugerindsigter, hvor vi hopper fra en 25’ende til førstepladsen. Jeg bemærker også, at vi har fastholdt vores position på tredjepladsen i digitale løsninger. Det gør os stolte, specielt fordi det er et område, hvor alle bureauer satser massivt. Et område, hvor vi har en unik fordel med vores adgang til 80 procent af danskernes digitale adfærd. Derudover har det været et særskilt fokus, at vi skulle være mere agile, så derfor glæder jeg mig selvfølgelig over, at vi bliver belønnet med en andenplads på det parameter.”

Det gør os stolte, specielt fordi det er et område, hvor alle bureauer satser massivt. Et område, hvor vi har en unik fordel med vores adgang til 80 procent af danskernes digitale adfærd.

Resultaterne kommer af de spørgsmål, som alle marketingansvarlige har svaret på. I en anden del af MyResearchs analyse er det kun STEP’s kunder, der bliver spurgt, og her ender det odenseanske kommunikationskollektiv på fjerdepladsen, når det kommer til kundernes tilfredshed.

”Når det kommer til svarene fra vores egne kunder, er vi ekstra stolte og supertilfredse. Vi bliver vurderet rigtig flot på vores kompetencer og ender på en samlet fjerdeplads, når det handler om tilfredshed hos vores kunder. Det betyder, at vi sammen har skabt stærke samarbejdsrelationer og et højt fagligt niveau, der løfter både os og vores kunder,” siger Richard Wraae.

Medarbejderne er det vigtigste fokus

Da Richard Wraae trådte ind ad døren hos STEP for tre år siden, var hans første fokusområde at vende forretningen til at være en sund forretning. Hele vejen rundt. Det vigtigste fokus var og er medarbejderne.

”Derfor har vi ændret måden, vi tænker medarbejdere på. Vi har skabt stærke faglige relationer og unikke kompetencekombinationer på tværs af huset. Vigtigst har vi formået at gøre medarbejderne stolte af kulturen. En fællesskabsorienteret vinderkultur, der gennemsyrer det, vi kalder for et kommunikationskollektiv. Et sted, vi kan mærke, at flere og flere stærke profiler gerne vil være en del af. Her er nemlig sjovt at være. Det mærker vores kunder også, når de træder ind i kollektivet,” siger Richard Wraae, der som led i det arbejde indførte test af medarbejdernes personlighed:

”Jeg kommer fra tech-verdenen, hvor det er helt naturligt at teste medarbejderne. For netop ikke kun at se dem som medarbejdere, men først og fremmest som mennesker. Det giver den enkelte en bevidsthed om sine stærke og svage sider, og det gør os i stand til altid at kunne sammensætte de bedste teams til en given opgave og ikke mindst at kunne udvikle de mennesker, der arbejder her, mest muligt. Alt sammen noget, der i sidste ende kommer kunderne til gode.”

Vigtigst at kunne aktivere data

På kompetencesiden er det de digitale kompetencer og specielt evnen til at aktivere den data, man indsamler hos kunderne, som Richard Wraae har fokus på.

”Alle kan indsamle data, mange kan også bearbejde dem, så der, hvor vi skiller os ud, er, at vi også formår at bruge resultaterne af analyserne til at aktivere de rigtige, kreative løsninger hos vores kunder. Og selv om vi allerede er gode til det, skal vi blive endnu bedre, fordi det bliver et endnu mere afgørende parameter for kunderne i fremtiden,” siger Richard Wraae og tilføjer:

Alle kan indsamle data, mange kan også bearbejde dem, så der, hvor vi skiller os ud, er, at vi også formår at bruge resultaterne af analyserne til at aktivere de rigtige, kreative løsninger hos vores kunder.

”At kunne aktivere data kræver stærke, kreative kompetencer, så for også at bringe de kompetencer til next level har vi skabt et nyt niveau af kreative mennesker. De hedder creative scientists og kombinerer tech og kreativitet. Vi bliver hele tiden inspireret af, hvordan man gør tingene i andre brancher, og også her er vi blevet inspireret af tech-verdenen. Det skulle gerne medvirke til, at vi næste år tager endnu et spring op af MyImage-ranglisten.”

For yderligere oplysninger, kontakt:

Richard Wraae, Chief Executive Officer, STEP, tlf.: 2165 9444

Del
Fb Li
Richard WraaeChief Executive Officer+45 21 65 94 44rw@step.dk

Fakta om STEP

STEP er et kommunikationskollektiv, der tror på data og på mennesker. At kombinationen af hardcore data og indsigt i individet er vejen til menneskers hjerter og kundernes vækst. Det er derfor, de har investeret 40 mio. kr. i et rimelig vildt data-setup. Og selvom STEP kun er fem år unge, er de blandt de førende i branchen på mængden af data. Fra hovedsædet i Odense og kontoret i København arbejder +140 specialister med at skabe databaseret, strategisk og kreativ kommunikation gennem hele kunderejsen.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Richard Wraae, Chief Executive Officer, STEP, tlf.: 2165 9444

mail

Vil du være up-to-data?

Sign up til vores nyhedsbrev her, og hold dig opdateret på de nyeste muligheder i forhold til at gøre din forretning og kommunikation mere datadrevet (læs: succesfuld):

❤️ VIDEN OG INDSIGTER
Du elsker det. Vi elsker det. Vi sender det.

🖕 SPAM
Du hader det. Vi hader det. Vi ville aldrig sende det.